torsdag den 29. juli 2010

Ved vejs ende

Så er vi landet i New York, hvor vi skal vente godt 12 timer på vores fly til København.
Det har været en helt fantastisk tur, og tiden er fløjet afsted, fordi vi har oplevet så meget hver eneste dag.
Vi har kørt 3500 mil (ca.5600 km), besøgt 18 byer i 8 forskellige stater.

USA er et dejligt land, og amerikanerne er et sødt og imødekommende folkefærd. Det er ikke sidste gang vi har besøgt dette land.

Nu glæder vi os til rugbrød og grillmad!

tirsdag den 27. juli 2010

Yosemite dag 2

I dag har vi vandret en del og fået set en masse af parken. Vi startede med at gå til Mirror Lake, som er en stillestående sø i dalen, hvor man kan se de store klipper omkring reflekteret i vandoverfladen. Det er et rigtig flot og fredeligt sted, hvor der ikke kommer særligt mange mennesker. Mens vi stod ved bredden kom to hjorte hen og drak af vandet og gik lige forbi os - ren idyl!





Derefter gik vi en noget stejlere tur til Vernal Fall, et stort og flot vandfald.



Efter frokost kørte vi til Bridalveil Fall, et højt og rigtig flot vandfald, som ligner brudeslør når vandet vælter ud over kanten - deraf navnet.



Ellers har vi bare slappet af i dag - dejligt til en forandring : )

I morgen onsdag tidlig kører vi ud af parken via sydudgangen, hvor vi stopper ved Mariposa Grove og ser på kæmpe sequoia-træer inden turen går til San Francisco lufthavn, hvor vi skal aflevere bilen og flyve fra til New York, JFK.

Vores rejseplan er som følger:
San Francisco kl. 23.00 (8.00 dansk tid torsdag) --> New York kl. 7.30 lokal tid (13.30 dansk tid)
New York kl. 19.00 lokal tid (1.00 dansk tid fredag) --> KBH kl. 9.05 dansk tid
Vi regner med at være i Århus ca. 13.45.

mandag den 26. juli 2010

Yosemite Nationalpark

Vi har alligevel adgang til internet i parken, så derfor kommer der opdatering både i dag og i morgen.

Så er vi ankommet til Yosemite, som er en af USA's smukkeste nationalparker. Den er bl.a. kendt for sine enorme granitklipper med navne som Half Dome og El Capitan samt mange vandfald og små søer man kan bade i. Det er en kæmpestor park og afstandene er store, så man bliver nødt til at køre rundt til de fleste ting.

I dag startede vi med at køre op til et af de højeste punkter i parken, Glacier Point, som er et udsigtspunkt i 9900 fod (ca. 3300 m). Herfra har man udsigt til Half Dome, El Capitan og Yosemite Fall. Man kan ligeledes se ned i dalen, som er helt dækket af 100 meter høje træer, men man kan ane bilerne dernede. Det er en lang tur på 1,5 time t/r ad smalle snoede veje.

Half Dome:

Dernæst kørte vi nedad, hvor man støder på endnu et flot udsigtspunkt, nemlig Tunnel View.

Derefter kørte vi ned i dalen, hvor vi bor i Curry Village, en lille landsby med campingplads og små hytter. Vi har lejet en teltkabine, som er helt primitiv, kun med to senge - uden toilet eller bad. Det er den billigste måde man kan bo på inde i selve parken, hvis man ikke har sit eget telt eller campingvogn, nemlig til den nette sum af 850 kr. pr. nat! Der er et meget rigt dyreliv i parken. Man bor side om side med egern og rådyr, som går frit blandt folk. De er desværre blevet halvtamme, da de ved de kan finde mad, hvor der er mennesker. Parken er også bosted for sorte bjørne og det er strengt forbudt at opbevare madvarer i teltene. Der er bjørnesikrede kasser, hvor man skal opbevare mad, drikkevarer, sæbe, tandpasta - alt der afgiver lugt, for ikke at tiltrække bjørne!

Vi gik også hen til foden af Yosemite Fall, som er USAs højeste vandfald. Vandfaldene er størst om foråret og begynder ligeså stille at tørre ud i løbet af sommeren og efteråret, men det er stadig spektakulært.


søndag den 25. juli 2010

Las Vegas --> Yosemite

Vi har nu kørt 550 km fra Las Vegas' varme og golde ørkenlandskab til et noget køligere og grønnere klima 50 km fra Yosemite Nationalpark.

Vi overnatter i Lee Vining, en lille by lige øst for parken. Vi har to dage i Yosemite, hvor der ikke er adgang til internet så opdateringerne bliver sparsomme om nogen.

lørdag den 24. juli 2010

Vegas baby!

Vi har nu været i Las Vegas i 2 dage, og det er en vanvittig by! Byen ligger midt i Nevadas ørken og der er døgnet rundt en ulidelig varme med temperatur omkring 40 gr.


Vi ankom til Las Vegas i går kl. ca 11, og startede med at besøge Las Vegas Premium Outlet - et af de utallige outlets der findes i Vegas. Her er over 70 mærke butikker, såsom Armani, Burberry, Lacoste, Hugo Boss osv.
Herefter gik turen til ''The Strip'', hvor alle de store kasinohoteller ligger. Vi overnatter på ''Circus circus'', som er et kæmpe stort kasino hotel med cirkus tema. Der er circusforestillinger flere gange om dagen på hotellet, som også har en stor indendørs forlystelsespark. Der er naturligvis også kasino på hotellet og der bliver spillet døgnet rundt.


Hotellerne på the Strip har alle hvert deres tema og imponerende attraktioner som skal tiltrække turisterne. Hvert hotel er nærmest en forlystelse i sig selv, og hotellerne er utrolig gennemførte. Vi har gået op og ned af the strip for at opleve hotellerne.

Det er først om aftenen at the strip kommer til sin ret og det er her byen rigtig kommer til live. Så er hotellerne oplyste og gaderne er stopfyldte med mennesker. Der er også en del natklubber, hvor der ikke sjælent dukker en kendt eller to forbi.

Treasure Island med piratskibe foran:

Caesars Palace med en model af Colloseum og Trevi-fontænen:

Bellagio med springvandsshow:

Paris med en 50-etagers model af Eiffeltårnet:


The Strip:










torsdag den 22. juli 2010

Zion

Zion nationalpark ligger 2 timers kørsel fra Bryce Canyon. Det er en af de grønneste og smukkeste nationalparker i sydvest USA og det ser man også på vej ind i parken, når man drejer fra hovedvejen og kører de 20 mil helt ind til centrum af parken. Zion betyder himmelsk og har fået sit navn pga. den spektakulære natur. Klipperne har derfor også fået religiøse navne såsom Angels Landing, Isaac, Jacob osv.
Hjertet af parken er Virgin River, som gennemløber hele kløften. Det er denne, som har dannet kløften ved at bore sig vej gennem dalen og som giver næring til træer og planter i parken. Dalen er 11 km lang og hundredemeter høje røde og hvide klipper skyder sig op og omgiver hele dalen.

Vi startede med at tage en kort vandretur uden for parken op til toppen af en klippe, hvor vi havde en god udsigt over den sydlige del af parken.


Man må ikke køre bil i parken, så der kører shuttlebusser hvert 8. minut til de forskellige udsigtspunkter og vandrestier. Vi tog bussen til vandrestien, som går til Angels Landing, en 8 km t/r gåtur fra dalen og op til toppen af klippen, som er 500 m over jorden. Det er en rigtig stejl vandretur, som går op og op ad zig zag-stier langs klippevæggen indtil man kommer til et plateau kun 800 m fra toppen.



Hvis man synes at de 3,2 km opad indtil videre har været hårde, er det intet imod hvad der venter de sidste 800 m op til toppen af klippen. Her stopper stien og man skal rigtig til at klatre i bjerge. Det eneste hjælpemiddel er en metalkæde på midten af den til tider kun 1 meter brede klippekant og der er stejl klippevæg, som går lodret ned på begge sider. Denne tur frarådes alle som har højdeskræk og til jer som ikke ved det, så er Helle altså rigtig bange for højder! Vi prøvede ligeså stille at kravle det første stykke til det næste plateau, hvor man har udsigt til det sidste stejleste stykke af klippekanten, hvor der altså igen hverken er sti eller rækværk.



Til Martins store (!) ærgelse gik det her til og ikke længere kun ca 500 m fra toppen. Men udsigten herfra var dog også super flot:


Efter den hårde vandretur trængte vi til at blive afkølede, så vi soppede i floden. Vandet er helt klart og der er også mange som bader, men vi havde ikke lige fået badetøjet med.



Dernæst så vi Weeping Rock. Klipperne i parken er af sandsten og fungerer som svampe og opsuger vand, når det regner. Det giver fænomener som Weeping Rock - klipper som græder, fordi de i varmen afgiver det regnvand de tidligere har opsuget. Vandet der kommer ud er 800-1200 år gammelt, så det er en langsommelig proces.



Vi kørte også rundt med shuttlebussen og så derved også en masse af parken.





Vi kunne sagtens have brugt nogle flere dage i parken på at udforske den flotte natur, som man sjældent har set mage. Heldigvis har vi to dage i Yosemite nationalpark, som også er en rigtig flot park.

onsdag den 21. juli 2010

Bryce Canyon

Efter 2,5 timers køretur fra Page ankom vi til Bryce Canyon, som er endnu en af USAs mange nationalparker med rigtig smuk natur. Bryce Canyon er en stor kløft med tusindvis af små røde klipper, kaldet hoodoos. Hoodoos betyder at kaste en forbandelse. Det var indianerne, som fandt på navnet i gamle dage, fordi de syntes at klipperne lignede personer og derfor troede at det var forstenede mennesker, som havde gjort noget forkert.
Klipperne er kalksten, som er blevet formet i alle mulige former som følge af vejret i årenes løb. Der er en hård vinter her i Utah og når der falder sne og der er kolde temperaturer, fryser isen ind i stenen og når det tør igen, dannes spor efter isen, og derved skabes formerne.

Vi startede med at se kløften fra tre forskellige udsigtspunkter, som ligger i 8300 fods højde (2500 m) og man får derfor en god udsigt over kløften. Vi gik langs kanten af kløften hen til sunset point, hvor vi gik ned ad en vandresti ned i kløften. Det er nogle stejle stier, men der er rigtig flot natur i bunden af kløften med de røde klippevægge og meterhøje træer.










Nogle klipper har fået navne efter hvad de ligner, bl.a. Thors Hammer, som man mener er navngivet af danske mormoner.

Vi bor på Ruby's Inn lige uden for parken i en lille westernby. Vi er rigtig kommet til cowboyland her i Utah - alt er holdt i westernstil og man kan købe cowboyhatte i souvenirbutikken.Vi var også til et vaskeægte rodeo om aftenen, hvor cowboys red på både heste og tyre. Det var rigtig sjovt at se, men det er grove løjer. En junior cowboy faldt af en tyrekalv og blev trampet i brystet. Showet blev afbrudt i 20 min mens drengen blev tilset af læger i arenaen. Han blev kørt væk med ambulance og showet fortsatte ufortrødent.