mandag den 28. juni 2010

Ankommet til Manhattan!

Efter en lang dag er vi endelig ankommet til Hotel 17 på Manhattan. Det var en lang flyvetur, hvor vi fik set den berømte vulkan på Island og Grønland(billede) som vores kaptajn Billy udpegede for os,
og endte med at tage 9 timer pga. forsinkelser. Kl. er 23.30 dansk tid, 5.30 pm lokal tid. Efter at have overstået security, hvor vi skulle afgive fingeraftryk og have taget billede, kom vi endelig ud af lufthavnen. Puha det er varmt! 35 gr. og overskyet! Efter den lange rejse orkede vi ikke flere offentlige transportmidler og ofrede derfor 50 dollars på en 45 min tur i en yellow cab ind mod New York og fik der det første glimt af New Yorks skyline.
Vi har lige gået en lille tur i området omkring hotellet - og indtil videre lever New York fuldstændig op til forventningerne. Yellow cabs og NYPD-politibiler pryder gadebilledet
og vi kan ikke lade være med at gå og smile, nu er vi her en endelig!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar