onsdag den 7. juli 2010

2. dag i Washington

Det har været endnu en varm dag i Washington, men vi har set en masse.

Vi startede med at gå videre langs National Mall og kom her forbi mindesmærket for 2. Verdenskrig og i bunden Lincoln Memorial, hvor der står en kæmpe statue af Abraham Lincoln.




Fra Lincoln Memorial er der også en flot udsigt nedover hele National Mall, hvor man kan se Washington Monument og Capitol Hill.



Det er også fra pladsen foran Lincoln Memorial, hvor Martin Luther King holdt sin berømte "I have a dream"-tale.

På den anden side af National Mall er Vietnam mindesmærket, en stor væg, hvor navnene på alle 58.000 faldne soldater fra Vietnam-krigen er indgraveret.
Herfra gik vi til Arlington kirkegård, som er en kæmpe kirkegård for krigsveteraner og faldne soldater og det er også her JFK ligger begravet. Det er et helligt sted for amerikanerne og alle steder er der skilte med "Silence and respect", og det kommer meget naturligt når man ser de tusindvis af hvide gravsten side om side så langt øjet rækker.



Derefter gik vi til Iwo Jima, det berømte marinekorps mindesmærke:

Efter frokost tog vi en tur på Smithsonian museum of natural history. Her er både ægte og kopier af dinosaurusskeletter og diverse udstillinger omhandlende arternes og jordens udvikling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar