torsdag den 8. juli 2010

Miami

Så er vi ankommet til Miami!
Vi stod tidligt op i dag for at nå toget til lufthavnen kl.5.30. Vi ankom til lufthavnen en time senere, og check-in og security gik overraskende hurtigt og smertefrit, så vi havde god tid inden vores fly gik kl. 9.00. Vi ankom til Miami kl. 11.30 og tog en taxa ind til vores hotel, Avalon, som ligger på Ocean Drive, gaden lige ud til stranden, og hvor det hele sker i Miami. Det er her de fleste (og dyreste) restauranter ligger og her man kommer for at se og blive set, og biler som Lamborghini og Ferrari er ikke et sjældent syn her. Vi har et dejligt værelse på 2. sal med havudsigt.




Efter et hurtigt tøjskift gik vi de 100 m ned til stranden. Det er en rigtig flot hvid og ren sandstrand og vandet er dejligt varmt! Efter nogle hårde og meget varme dage i Washington DC, var det dejligt at kunne ligge og bare slappe af.


Her til aften spiste vi på en cubansk restaurant - Puerto Sagua - hvor vi prøvede nogle autentiske cubanske retter, og det var rigtig god mad til billige penge.
Da mørket faldt på gik vi en tur ned langs Ocean Drive, hvor der er meget liv om aftenen med levende musik og rigtig flot med alle lysene.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar