Zion

Zion nationalpark ligger 2 timers kørsel fra Bryce Canyon. Det er en af de grønneste og smukkeste nationalparker i sydvest USA og det ser man også på vej ind i parken, når man drejer fra hovedvejen og kører de 20 mil helt ind til centrum af parken. Zion betyder himmelsk og har fået sit navn pga. den spektakulære natur. Klipperne har derfor også fået religiøse navne såsom Angels Landing, Isaac, Jacob osv.

Hjertet af parken er Virgin River, som gennemløber hele kløften. Det er denne, som har dannet kløften ved at bore sig vej gennem dalen og som giver næring til træer og planter i parken. Dalen er 11 km lang og hundredemeter høje røde og hvide klipper skyder sig op og omgiver hele dalen.

Vi startede med at tage en kort vandretur uden for parken op til toppen af en klippe, hvor vi havde en god udsigt over den sydlige del af parken.

Man må ikke køre bil i parken, så der kører shuttlebusser hvert 8. minut til de forskellige udsigtspunkter og vandrestier. Vi tog bussen til vandrestien, som går til Angels Landing, en 8 km t/r gåtur fra dalen og op til toppen af klippen, som er 500 m over jorden. Det er en rigtig stejl vandretur, som går op og op ad zig zag-stier langs klippevæggen indtil man kommer til et plateau kun 800 m fra toppen.

Hvis man synes at de 3,2 km opad indtil videre har været hårde, er det intet imod hvad der venter de sidste 800 m op til toppen af klippen. Her stopper stien og man skal rigtig til at klatre i bjerge. Det eneste hjælpemiddel er en metalkæde på midten af den til tider kun 1 meter brede klippekant og der er stejl klippevæg, som går lodret ned på begge sider. Denne tur frarådes alle som har højdeskræk og til jer som ikke ved det, så er Helle altså rigtig bange for højder! Vi prøvede ligeså stille at kravle det første stykke til det næste plateau, hvor man har udsigt til det sidste stejleste stykke af klippekanten, hvor der altså igen hverken er sti eller rækværk.

Til Martins store (!) ærgelse gik det her til og ikke længere kun ca 500 m fra toppen. Men udsigten herfra var dog også super flot:

Efter den hårde vandretur trængte vi til at blive afkølede, så vi soppede i floden. Vandet er helt klart og der er også mange som bader, men vi havde ikke lige fået badetøjet med.

Dernæst så vi Weeping Rock. Klipperne i parken er af sandsten og fungerer som svampe og opsuger vand, når det regner. Det giver fænomener som Weeping Rock - klipper som græder, fordi de i varmen afgiver det regnvand de tidligere har opsuget. Vandet der kommer ud er 800-1200 år gammelt, så det er en langsommelig proces.

Vi kørte også rundt med shuttlebussen og så derved også en masse af parken.

Vi kunne sagtens have brugt nogle flere dage i parken på at udforske den flotte natur, som man sjældent har set mage. Heldigvis har vi to dage i Yosemite nationalpark, som også er en rigtig flot park.