tirsdag den 6. juli 2010

Washington DC

Vi startede dagen ud med en dejlig morgenmad med hjemmebagt brød, kage og bagt havregrød, en traditionel ret i Pennsylvania. Vi var lidt kede af at vi ikke havde længere tid i Lancaster, for det var et virkeligt dejligt sted og der var meget mere at opleve.

Vi ankom til Washington kl. 11.30 og chekkede ind på vores hotel, som ligger helt inde i centrum og kun ca. 10 min. gang fra det Hvide Hus. Derefter afleverede vi vores lejede bil, som har tjent os godt de sidste fire dage. Vi har kørt 990 miles (1584 km).
Det har været en rigtig varm dag i Washington (39 gr.!), og vi kan også læse i aviserne at der er hedebølge på hele østkysten - den værste i ni år, super!

Vi startede med at gå til Capitol Hill og Capitol, som huser kongressen.



Fra Capitol Hill starter National Mall, et kæmpe grønt offentligt område, hvor alle de officielle bygninger ligger omkring, og det er også her der foregår demonstrationer. Det strækker sig ca. 3 km ned til Lincoln Memorial. Vi gik ned langs the Mall og kom til Washington Monument, som ligger præcis halvvejs på strækningen.


Langs National Mall ligger også utallige gratis Smithsonian museer. Vi kiggede ind på Air and Space Museum og så her bl.a. Apollo 11, som Neil Armstrong fløj med for at komme til månen, originale NASA-månedragter og den første originale flyvemaskine bygget af brødreneWright i 1903.



Herefter gjorde vi stop ved det Hvide Hus. Det er rigtig flot, men vi blev lidt skuffede, da vi kun måtte se det igennem et stort metalhegn og et stykke derfra.




2 kommentarer:

  1. hold da op, hvor har I travlt. Det lyder rigtigt spændende - især Amish-landet, kunne jeg godt tænke mig at se. Dejligt at se, at det går godt :-). I dag er store semifinaledag i VM.
    Glæder mig til at se Tyskland-Spanien i aften. Vi er lige blevet inviteret til mormors fødselsdag den 17. Håber Morten og Louise også kan komme. Glæder mig allerede til næste opdatering. Ha' det fortsat godt.

    SvarSlet
  2. De udgiver almindelige danskeres USA road trips i en ny rejsebog, der udkommer i foråret 2011:
    http://www.fdm-travel.dk/usa/roadtrip/
    Tænkte det var noget for jer?
    /Elin

    SvarSlet