torsdag den 15. juli 2010

Los Angeles

Vi kørte tidligt fra Solvang fot at nå til Universal Studios til åbningstid. Der var en del trafik den sidste del ind mod LA, men vi ankom til parken kl. 9.15. Universal Studios er en kæmpe forlystelsespark, hvor temaerne ved de forskellige forlystelser naturligvis er fra kendte film.



Vi startede med at tage studio touren, en 45 min lang rundtur igennem studier og filmset. Vores guide fortalte hvilke film, der var blevet indspillet hvor, og vi så også korte filmklip, hvor man kunne se filmsettene og rekvisitterne i brug. Vi kørte også en tur nedad Wisteria Lane fra Desperate Housewives, og det ser ud nøjagtig som på film.


Vi så også gamle rekvisitter fra film som War of the worlds, Jurassic Park, American Psyco og Jaws.

De viste også en kort 3D-film, det var rigtig godt lavet.

Vi havde købt et "front of the line pass" og det viste sig at være en rigtig god investering, for hen på formiddagen voksede køerne sig længere og længere og med vores pass kom vi foran i køen hver gang og sparede derved en masse tid.
Vi prøvede the Simpsons ride (utrolig sjov med flotte effekter), Jurassic Park (hvor vi blev rigtig våde), the Mummy (vild rutsjebane), house of horror (som nær gav os hjertestop), så en kort 4D-film med Shrek og så Waterworld-showet (billede nederst) med flotte scener og stunts.






Det er svært at beskrive med ord, men alle forlystelserne var bare så gennemførte og helt ulig noget vi har oplevet før. Det var rigitg sjovt og vi er utroligt glade for at tog derhen.

Vi brugte fem timer i parken og derefter kørte vi opog fik et godt udsyn til Hollywood-skiltet.



Derfra kørte vi hen til Elaines B & B, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. Et lille hyggeligt hus, 10 min gang fra Hollywood Boulevard.

Efter vi havde parkeret bilen og slæbt vores kufferter ind på værelset gik vi hen til Hollywood Boulevard, hvor man kan se Walk of Fame og Grauman's Chinese Theater, hvor diverse kendte har sat deres hånd- og fodaftryk i cementen foran. Vi ser nærmere på dette i morgen, når vi har bedre tid.

Vi spiste aftensmad på Hooters (!), som ikke mindst er kendt for deres smukke og letpåklædte servitricer, men også deres gode mad til billige penge.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar